Som en del af FURGY CLEAN Innovation kongressen medio marts gav en RollFlex-workshop mulighed for at samarbejde med virksomheder og netværkspartnere for at finde ud af, hvordan vi kan gavne hinanden. Baseret på demonstratorer udviklet i RollFlex-projektet kunne vi vise potentialet i RollFlex Innovationscentret.
RollFlex Innovationscenteret beskæftiger sig med fremstillingen af komponenter lavet af organiske materialer, såsom organiske lysdioder (OLED’er) og solceller, og hvordan disse fungerer. De nye materialer er lette, omkostningseffektive og har derudover særlige egenskaber som mekanisk fleksibilitet og semi-gennemsigtighed. De er således velegnede til anvendelse i f.eks. fleksible solceller, mobile teknologier og biosensorer.
Hvordan man kan tilgængeliggøre disse nye materialer for branchen og styrke samarbejdet – det var det centrale formål med RollFlex workshoppen Roll-to-roll fabrication of solar cells and OLEDs, der fandt sted den 16. marts på New Energy showet i Husum, nordens store messe omkring emner indenfor vedvarende energi.
I en intern del for projekt- og netværkspartnerne om morgenen fremlagde partnerne status quo af deres forskning i projektet og gav de deltagende netværkspartnere fra industri og forretningsudvikling mulighed for at se de nuværende projektresultater ved hjælp af demonstratorer. Gensidige forventninger blev drøftet og det blev diskuteret, hvordan projektresultaterne kan skabe en merværdi for industrien og hvordan projektet kan styrke og uddybe samarbejdet mellem parterne. Vigtige udgangspunkter her var fælles projekter og innovationsworkshops mellem forskning og industri for at fremme udveksling af viden og give virksomheder adgang til nye materialer.
Key note speaker for den offentlige del om eftermiddagen var Dr. Stefan Mogck fra Fraunhofer Institute for Organic Electronics, Electron Beam and Plasma Technology (FEP), der præsenterede fordele og udfordringer af rulle-ti-rulle-baserede belægninger til store OLED’er. Derudover var der præsentationer fra projektpartnerne. Prof. Dr. Martina Gerken fra Det Tekniske Fakultet ved CAU talte om, hvordan organisk optoelektronik, der bruger nanostrukturerede overflader og mikrofluidik, er egnet til anvendelse i biosensorik, f.eks. til at bestemme koncentrationen af blodkomponenter. Dr. Ala Cojocaru fra virksomheden Phi-Stone GmbH i Kiel viste publikummet, hvordan nanopartikler kan integreres i folier således, at disse får nye egenskaber, hvilket gør dem særligt interessante til brug i optoelektroniske enheder. Den danske partner Stensborg A / S samt leadpartner SDU præsenterede deres arbejde indenfor produktion af nanostrukturerede folier i rulle-til-rulle-processen og fleksible solceller fremstillet af organiske materialer.
Endelig kunne de eksterne besøgende også få vist og forklaret demonstratorerne fra projektet og dermed komme i kontakt med projektpartnerne. “Workshoppen har taget os et vigtigt skridt fremad fra laboratorieforskning til daglig brug,” siger Morten Madsen fra SDU.
Vi har præsenteret demonstratorerne fra projektet i tre korte videoer, som du kan se her: